Healings-Huset

Hjerteligt og meget stort Velkommen til Healingshuset som fysisk er placeret i Holstebro centrum og midt i skøn natur ved fjorden på Thy - Der tilstræbes igennem arrangementerne, at tilbyde vidensdeling og læring indenfor forskellige grene af arbejdet med spiritualitet. Der tilstræbes at tilbyde behandlinger, kurser og samarbejde i en sådan grad, at det 'mystiske' bliver tilgængeligt og afmystificeret. Der tilstræbes at formidle viden omkring den kapacitet, vi kan tilføre vores liv, ved at integrere spiritualitet i vores liv. Healings-huset Englegården er en manifestation af en drøm og vision, som er opstået ud af ønsket om at formidle healing og information om samme, således at folk selv kan finde kontakten til healingsenergien og det spirituelle liv, og derefter selv formidle den videre til sig selv og andre. Det er ønsket om at hjælpe andre til at få genskabt kontakten til sjælen. Det er muligheden for at igangsætte en global bevidsthed og opmærksomhed på den stærke positive forvandling der kan opstå udaf den healende energi, som opstår når vi som individer åbner op for vores spirituelle kontakt. Kort sagt at hjælpe andre til at blive Healere og Klartseende i deres eget spirituelle liv. At være eller blive spirituelt bevidst er en stor del af at formidle healing, lys og kærlighed til andre. Derfor tager jeg i Healings-huset mit hverv meget seriøst. Jeg ønsker, at du som spirituelt interesseret eller spirituelt søgende, skal have kvalitet når du søger både på hjemmesiden og når du i workshops eller modtager individuel behandling.


Healings-huset afholder udover behandlinger ligeså løbende kursus i indre forvandling. Oplev at du er andet end din fysiske krop, og bliv klar til at invitere Englene ind i dit liv. Englene er omkring os hele tiden. Både de Engle som ledsager os igennem alle vores liv/ hele tiden, og de som er omkring os grundet de omstændigheder vi befinder os i i forskellige perioder. Englene er der for os! De hjælper og støtter, når vi beder om det, giver kærlige og ærlige råd og vejledning når vi beder om det. Healer når vi har brug for det og giver dem lov. Kurset igennem er vi omgivet af Engle, og i kontakt med de som vi beder komme til os. Kurset vil i samarbejde med disse smukke begavede Gudsvæsener, give mulighed for at udvikle mere livsglæde, klarhed, indsigt, mod og tillid til at leve dit liv i balance. Vi vil bl.a. komme igennem: Guidede meditationer. Kontakt med Englene. Tankens kraft. 2021/22 energien. Lege med energi: få tillid og styrket dine sanser. Spirituelle øvelser for at åbne hjertet og sætte gang i den indre forvandling. Se verden med spirituelle 'briller'. Se nye sammenhænge i det fysiske og åndelige univers. Lære at 'koble' dig på x-tra energi. Være positiv. Blive bekendt med dit potentiale/ skaberkraften. Livsformål! Åbning af 3.øje. Øvelser i brug af healende energier. Der er ingen forudsætninger for at deltage, udover din interesse i at udvikle dig selv, og have lyst til at samarbejde med Englene omkring dig.

Velkommen til min hjemmeside -
Du kan læse mere om HealingsHuset på de næste sider .


I Lys og Kærlighed

         Stina